top of page
henrikfz.jpg

HVORFOR WEBCASTE?

Der er mange grunde til at din virksomhed eller organisation bør overveje at benytte webcast.

 

Under Corona pandemien, blev alle bekendte med online programmer så som Teams og Zoom, da det ikke længere var muligt at mødes ansigt til ansigt. Selvom det nu igen er muligt at mødes i den virkelige verden, har alle erfaret, at det virtuelle møde i en række situationer har en række klare fordele.

 

Ud over at det er godt for miljøet at vi ikke rejser kloden rundt for et møde, så kan det også være en meget effektiv måde at rekruttere nye kunder, pleje eksisterende kundeforhold, undervise, fremvise, dele viden og meget mere. Det er et nemt og uforpligtende format, som faktisk kan lede til samarbejder på tværs af kontinenter og tidszoner. Du åbner bare din computer, og med få klik er du i kontakt.

Hvis webcast skal virke, skal det være noget man gør tit. Gøre det til en praksis, endnu et redskab i værktøjskassen. Det er derfor vigtigt at have et studie man nemt kan tilgå, uden alt for meget forberedelse. 

 

Hos Fiig+Zangenberg stiller vi et enkelt, velafprøvet og fleksibelt studie-setup til rådighed for dig. Hjertet af det tekniske setup er en kraftig Apple-maskine med afviklingsprogrammet Ecamm Live. Vi har gode kameraer, professionel lyd og virkelig god studiebelysning – alt som du ville forvente. Vi streamer over alle traditionelle platforme – bl.a. Teams, ZOOM, YouTube, Facebook etc. Det hele er sat op, så det lige til at gå til. Efter 20 minutters instruktion er du køreklar, og vores dygtige teknikere bærer dig sikkert igennem din webcast. Du skal bare koncentrere dig om indholdet og deltagerne.

Hos Zangenberg Analytics, har vi brugt webcast-formatet som lige dele rådgivning, markedsføring, og kundepleje. Det har vist sig at være en effektiv måde at rekruttere nye kunder, der har brug for rådgivning - også i den virkelige verden.


- Henrik Zangenberg

bottom of page